• Danmarks største biograf er fortsat plaget af dårlig lyd: Filmanmelder vil boykotte

    المصدر: BDK Borsnyt / 21 نوفمبر 2024 14:59:55   America/New_York

    Biografen Imperial på Vesterbro er Nordens største, og den har været særlig kendt for god lyd- og billedkvalitet. Men efter naboklager ser det anderledes ud. For det firestjernede Imperial Hotel, som er placeret lige oven på biografen, vil have ro i sine luksusværelser. Og derfor har biografen i flere måneder dæmpet lyden i salene uden at oplyse det til publikum, hvilket har ført til utilfredshed blandt aktører i filmbranchen. Senest har filmanmelder Casper Christensen i podcasten What2Watch rettet skarp kritik af lydniveauet i biografen ifølge Kulturmonitor, efter han havde været inde og se filmen »Gladiator 2« i biografen. »Jeg kommer aldrig til at gå i Imperial igen, så længe det her system er sat i værk,« siger han i podcasten og kalder det en katastrofe. Tidligere har den forringede lyd fået de danske filminstruktører Michael Noer og Christina Rosendahl til at rykke deres premiere til andre biografer efter utilfredshed fra filmfolkene, skrev Ekko tidligere i år. »Vi arbejder fortsat sammen med ejendommens ejer (Honores Fond, red.) på at finde en løsning, der kan implementeres i Imperial,« skriver biografkædens administrerende direktør, Casper Bonavent, til Kulturmonitor. Klagerne om lydniveauet har sat gang i en sag, der har fået Københavns Kommune involveret. Imperial har eksisteret siden 1961 og er ifølge lex.dk Nordens største med sine omtrent 1.000 sæder. En almindelig billet til Imperial koster mellem 155 og 165 kroner. Hotellet åbnede i 1958. https://www.berlingske.dk/indland/danmarks-stoerste-biograf-er-fortsat-plaget-af-daarlig-lyd-filmanmelder
شارك على،